Kropsterapi arbejder med at krop og psyke hænger uløseligt sammen; at følelser og tanker ikke kun foregår i hovedet, men indvirker på hele kroppen.
Når spændinger løsnes kan man opleve at komme i kontakt med gamle følelser, som f.eks vrede og sorg. Følelser som vi ikke har givet udtryk for, sætter sig i kroppen og kan vise sig som spændinger og ubalancer.
Gennem kropsterapien kan gamle spændinger og blokeringer blive forløst med hjælp af den dybe vejrtrækning, så der efter behandlingen opnås en følelse af lettelse og frihed.
I kropsterapien bruges den pulserende massageform, som gør at der skabes en vuggende pulserende bevægelse i hele kroppen mens der arbejdes med tryk på f.eks fødder, ben, arme eller ryg.
Sammen med pulseringen bruges bl.a akupressur tryk, zoneterapi, ledfrigørelse, samtale og især den dybe vejrtrækning.
Pulseringen giver en dynamisk og stimulerende påvirkning af spændingen. Der kan arbejdes fokuseret på et sted, eller arbejdes rundt om spændingen. Pulseringen gør at trykket kan holdes på et sted, og sammen med åndedrættet kan der kommes dybere ned i muskelspændingen.
Den pulserende massage skaber andre fordele for kroppen. Bl.a sætter pulseringen gang i lymfesystemet og dermed udrensningen og booster immunforsvaret. Når gamle spændinger og blokeringer slipper under en behandling opstår der øget blodgennemstrømning af cellerne i blodet, hermed øges optagelsen af ilt og næring i cellerne. Det kan opleves meget forskelligt, f.eks som summen, snurren, kramper eller rystelser, som tegn på blokeringen er væk.
Det er en dybdegående og forløsende massageform, som skaber balance mellem krop og sind. Når muskler og spændinger opløses, kan det mærkes i sindet som får det bedre.
Efter en behandling opleves en fornemmelse af at have fået plads i kroppen, følelsen af lethed og frihed, fordi blokeringen er blevet fjernet.